Det Danske Afrika Selskab LogoDet Danske Afrika Selskab

Om ArrangementerKommende ArrangementerAfholdte Arrangementer
Arrangementer

AFRIKAS UDVIKLING KAN SPEJLES I MEDIEUDVIKLINGEN

10. december 2024 kl. 16.00
SYMBION Fruebjergvej 3 2100 København Ø

Praktiske Informationer:

Deltagelse koster

100 kr. for medlemmer og 200 kr. for gæster.

Inkluderet i prisen er øl, vand, vin. Efter foredraget er der mulighed for at udnytte vort meget erfarne ”Afrika-netværk”.


Tilmeld dig via mail til:

mail@afrikaselskabet.dk

Eller direkte her:

Betalingen sker via Mobile-Pay: 34 32 50 eller ved at overføre beløbet til Afrikaselskabets konto 2112 8350007263.

Er du interesseret i at blive medlem, kan ansøgningen sendes gennem dette link:

Ansøg om Medlemskab

Den dansk amerikansk afrikanske TV- og filmproducent, Adam Neutzsky-Wulff, "gæster", tirsdag d. 10. december kl 17.00, Afrikaselskabet. På mødet vil han, direkte fra Nairobi, beskrive hvorledes man kan betragte den rivende udvikling og meget store produktion af afrikanske medier og indhold som et udtryk for Afrikas egen udvikling.

Med udgangspunkt i Adams mange produktioner i Danmark, USA, og i de sidste 5 år i Afrika, tager han os med på rejsen fra tv-serier som "2900 Happiness” og "Tak for i aften" over 3 amerikanske spillefilm med stjerner som William Baldwin, Leah Thompson, Elisabeth Marvel og Danielle Brooks og videre til flere års produktion af afrikanske TV-serier som "Crime & Justice". Vi vil også komme til at høre om forskellen på produktion i Hollywood og Nollywood, forskelle imellem Nigerianere og Kenyanere samt hvordan man etablerer et filmhold fra bunden.

Adam slutter af med en beskrivelse af sin kommende spillefilm "The Governors Mistress" som bygger på et virkeligt mord af en kenyansk guvernørs gravide elskerinde! Vi hører om hvorledes journalister, producenter og skuespillere sætter livet på spil for at afsløre korruption og undertrykkelse af kvinder.

En af Adams konklusioner, på sine mange erfaringer, er at tiden er kommet til at vi, gennem de afrikanske medier, bør begynde at finde inspiration i Afrikas fokus på samhørighed, åbenhed og venlighed, -måske bør fremtidens julemand være afrikaner?

I forbindelse med arrangementet vil der blive serveret gløgg og æbleskiver, samtidig med at vi får lejlighed til masser af "afrikansk networking".

Mødet afholdes på Symbion, Fruebjergvej 3, 2100 Ø og af hensyn til planlægningen skal du tilmelde dig senest mandag d. 9. december.

Vi ses i næste uge.

Bliv en Del Af Afrikas Fremtid - Bliv Personligt Medlem​​​​‌

Deltag i dag for at forbinde dybt med Afrikas kultur, innovation og mangfoldighed gennem eksklusive medlemsfordele

App screenshot