Det Danske Afrika Selskab LogoDet Danske Afrika Selskab

Om MedlemshjørnetMedlemmerVirksomhedsmedlemmer
Medlemmer

Niels Adrian Jensen

Medlem

Er uddannet agronom og arbejdede i perioden 1990 til 2022 som landbrugsøkonom rundt om i det østlige og sydlige Afrika i diverse bistandsprojekter i kortere eller længere perioder.

De første tre år arbejdede jeg for FN’s landbrugsorganisation FAO i Tanzania med bla. analyser af fødevaremarkeder for de følgende tre år at drive egen virksomhed, især handel med landbrugsrelaterede produkter, i Mbeya-regionen i den sydlige del af landet. Arbejdede senere i Mtwara-regionen i fem år for det finske udenrigsministerium med udvikling af bondeorganisationer og fødevarerelaterede virksomheder.

Udsendt til Zimbabwe i 1999-2001 for Danida med sæde i landbrugsministeriet, hvor jeg arbejdede med dataindsamling og analyse af den kommercielle landbrugssektor.

Opholdt mig i Malawi i 2009-2010 ansat af Cardno Agrisystems Ltd med planlægning af landbrugssektoren og i 2019-2021 for tyske Agriculture and Finance Consultances (AFC) med udvikling af kontraktproduktion.

Boede i Swaziland, nu Eswatini, i 2018-19 kontraktet af Cardno Émerging Markets Ltd. ifm. storskala grøntsagsproduktion.

Var i perioden 2001-2009 partner i Agro Business Development (ABD) A/S, et mindre dansk konsulentfirma med speciale i landbrugsudvikling i Afrika.

Har udover ovennævnte længerevarende udstationeringer været på en lang række korttidsmissioner til Tanzania, Malawi, Uganda, Zambia, Etiopien, Mozambique, Indien, Belize og Mauritius for bla. NIRAS A/S finansieret af EuropeAid, Verdensbanken, Danida m.m.

Har været gift med Sipe fra Mbeya siden 1994

Ekspertise områder

Information & KommunikationLandbrug, Jagt, Skovbrug & Fiskeri